Østrig - fredag den 24. december 2004
Juleaften i Østrig
Fra morgenstunden kunne vi se, hvor hurtigt udsigten over dalen og bjergkæden skiftede konstant. Et øjeblik er der klart - det næste er hele dalen gemt i dis og tåge. Her er det helt rigtigt at tale om en "bjergtagende" udsagt!
Lasse, Marie og Alex startede med at tage til børnejulegudstjeneste kl. 9 i den nærmeste kirke. Gudstjenesten var velbesøgt. Vi "holdt ud" til kl. 10:15, hvor vi listede ud af en bagdør i ly af altergangen. Vi havde nemlig en aftale med Gitte, Hans og Vibe. Vi skulle helst udnytte den lejede bil lidt, inden den skulle afleveres.
Vi mødte de andre, der næsten var nået helt ned af bjerget til Gries. Først kørte vi mod Taxenbach, for at se lidt på lokaliteterne dér. Der er så diset, at vi ikke kan se bjergene på begge sider. Det gjorde turen lidt kedelig og vi besluttede at handle lidt ind i Taxenbach og sætte kursen tilbage mod Zell am See.
Gitte og Lasse blev sat af i Gries, for at tage turen op af bjerget til fods. Vi andre fortsatte til Zell am See for at aflevere bilen, ose lidt rundt, få lidt frokost og returnere til Gries med bus.
Bussen skulle køre kl. 13:12, men der var ikke udsigt til nogen bus... En chauffør i en anden bus kunne meddele os, at busserne kørte efter lørdagskøreplanen. Den næste bus ville derfor først afgå efter kl. 17.
Istedet fandt vi en taxa, der formedenst 22 Euro kørte os til Gries. Vi tog selv turen op ad bjerget - en tur som vi var 25 - 45 minutter om at gå. Hans var hurtigst - eller også havde han det mest unøjagtige ur...
Susanne stak hovedet ind og fortalte, at de har en tradition med at komme rundt i huset med røgelse, for at velsigne huset og holde onde ting borte fra huset. Kl. 18:45 dukkede de op iført deres stiveste puds. Derefter var vi klar til dagens højdepunkter: god mad og julegaver.
Menuen skulle være oksemørbrad. Gitte og Hans havde 2 med af slagsen. Gitte ville koge dem og Marie ville bage dem, så de fik en hver. Alex var overbevist om, at Maries ville blive bedst men Gittes blev slet ikke så ringe endda. Maries havde måske en anelse mere smag. Der blev dømt uafgjort!
Risalamanden smagte fortræffentlig. Hvem der egentlig fik mandlen stod lidt hen i det uvisse. Alex fik den fra Marie under bordet. Han forsøgte 3 gange at sende den videre til Vibe, men hver gang blev hun forskrækket over puslen under bordet. Så mon ikke alle havde opdaget affæren, da det endelig lykkedes at overdrage den til hende...
Traditionen med, at børnene skal vaske op skulle holdes i hævd i aften - trods protester fra Vibe og Lasse. Det var nu hurtigt overstået og snart var vi igang med de obligatoriske salmer rundt om juletræet. Lasse var helt overstadig af at vente på gaverne mens Vibe virkede mere afdæmpet.
Så blev det gavetid. Vibe og Lasse skiftedes til at dele ud af den i rumfang lille stak gaver. Da vi var færdige med at dele gaverne ud havde Gitte og Hans en lille ekstra overraskelse til os. De havde et helt arsenal af ekstra gaver med til et pakkespil. Spisebordet blev fyldt med pakker og snart var vi igang med at slå med terningen. Pakkerne viste sig at indeholde mange gode ting til juleferien. Både spiselige og drikkelige.
Så var det slut. Og dog... Alex havde en ekstra gave til Vibe og Lasse. 2 små pakker, der ikke fyldte meget og som indeholdt et puslespil, der hurtigt var samlet. Vibes forestillede et udsnit af et bykort og Lasses et hotel. Nu gjaldt det så om at finde ud af, hvad det skulle forestille. Alex viste flere billeder fra byen og Vibe gættede snart, at billederne var fra London. Gaven bestod i en tur til London i påsken 2005.
Som ekstragave havde Alex en udskrift af hjemmesiden, som den kunne tage sig ud om et år. Siden beskrev en tur til Tyrkiet i efteråret 2005 sammen med Alex's familie. Det var en ekstra gave til Vibe, Lasse og Marie.
Lige før midnat var det godnat efter en dejlig dag og aften.
